Derfor bør du bruge AllerGuard

Først i 1964 blev man klar over, at husstøvmiderne er den vigtigste årsag til, at husstøvmiden kan udløse allergiske symptomer, og selv om husstøvmidernes levevis nu har været velbeskrevet i en årrække, synes de at udgøre et tiltagende problem.
I Danmark er allergi for husstøvmider mere udbredt end allergi for pelsdyr, men diagnosen er sværere at stille.
Flere internationale workshopper (1) og konsensusrapporter (2, 3) har bekræftet problemets omfang.

I Sundhedsstyrelsens regi er der for nogle år siden udarbejdet en interventionsplan som en hjælp både til den medicinske og til den sociale sektor, men specielt på det sidstnævnte område er den ikke blevet accepteret af politiske årsager.
Derfor er den støtte og rådgivning, som støvmideallergiske patienter får i landets socialforvaltninger, fortsat uensartet og ikke altid hensigtsmæssig.
I det følgende beskrives den aktuelle viden om husstøvmider med vægt på profylaktiske og terapeutiske aspekter.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Arter og levevis
Husstøvmider har kunnet påvises stort set overalt i verden, men de trives dårligt under kølige klimaforhold som i Nord-skandinavien og i bjergrige egne. I Danmark er det først og fremmest husstøvmidearterne Dermatophagoides pteronyssinus, Dermatophagoides farinae og Dermatophagoides microceras, der giver helbredsmæssige problemer.

Husstøvmiderne er ca. 1/3 mm lange, farveløse og sjældent synlige med det blotte øje. De udvikles fra æg til voksne husstøvmider gennem flere larve- og nymfestadier.
Denne udvikling kan tage fra få uger til mange måneder alt efter det omgivende miljø. Når husstøvmiderne trives bedst, produceres 20-40 fæcespartikler i døgnet.
Levetiden er 3-4 måneder og hunnen lægger 20-40 æg en eller to gange i sit liv.

Husstøvmidernes føde består af epidermalt materiale (hår og skæl) fra mennesker og dyr, og trivslen afhænger herudover af en passende temperatur og luftfugtighed. Udviklingen sker hurtigst ved 25ºC og en relativ fugtighed (RF) på 70%.

________________________________________________

Allergener
De vigtigste allergener forekommer i husstøvmidernes ekskrementer.
Aminosyresekvenserne viser kun få forskelle mellem arterne.
For Dermatophagoides pteronyssinus kender man nu strukturen i ni allergener, Der p 1, Der p 2, Der p 3, osv.
Allergenerne er under almindelige boligforhold ganske stabile. Således påvirkes det vigtige Der p 1-allergen ikke af opvarmning til 60ºC, og allergenaktiviteten er uændret efter opbevaring i fire år ved 5-25ºC.

__________________________________________________________

Mideforekomst
I vores sengemiljø vil sved og fordampning fra huden øge luftfugtigheden og muliggøre husstøvmidevækst - også i tilfælde, hvor luftens fugtindhold midt i lokalet er væsentligt under husstøvmidernes krav. Derfor findes boligens højeste husstøvmidekoncentration oftest i sengemiljøet.
Vi taber flere gram hudskæl pr døgn, tilstrækkeligt til at ernære en klinisk betydende husstøvmidepopulation.

Miljøet i polstrede møbler ligner sengens, mens gulvtæpper ud over at huse en selvstændig husstøvmidepopulation kan optræde som reservoir for allergener, specielt miderester og fæces, fra husstøvmider i seng eller møbler (2).

Husstøvmiderne findes i mindre mængder i vort tøj og kan på den måde transporteres fra en bolig til en anden.
Er der passende vækstforhold, kan der i en ny bolig komme signifikant husstøvmidevækst allerede efter 1-2 år, og nøjes man blot med at udskifte madrassen uden andre tiltag, vil miderne kunne give symptomer igen allerede efter fire måneder.
Det samme gælder tøj, der vaskes sjældent og opbevares på steder, hvor der er husstøvmider, fx i fugtige skabe, kældre eller sommerhuse.
Også sovedyr kan huse mange husstøvmider.

Et billede, der indeholder vindue

Automatisk genereret beskrivelse

Det er i praksis luftfugtigheden, som afgør, om der kan etableres en husstøvmide population i en bolig eller ej (4). Boliger, hvor der i vintermånederne er en relativ fugtighed på under 45%, har en meget ringe husstøvmideforekomst (5).
I Danmark er luftfugtigheden indendørs højest i sensommer og efterår, og svarende hertil er koncentrationen af husstøvmider og husstøvmideallergen højest i efterårsmånederne, dog med meget store variationer fra hjem til hjem.
I Danmark blev der i 1977 fundet signifikant husstøvmidevækst (flere end 100 husstøvmider/g madrasstøv) hos 24% af tilfældigt udvalgte, mens hyppigheden i samme område i en ikke-allergisk gruppe var helt oppe på 48% i 1992 (6).
Signifikant allergeneksposition (mere end 2 mg/g madrasstøv) ses nu hos to tredjedele af atopidisponerede børn allerede ved seksmånedersalderen og hos 52% af alle voksne.
På plejehjem, hospitaler, i skoler, daginstitutioner, på kontorer og andre offentlige områder er der sædvanligvis ikke husstøvmider i et omfang, der kan give symptomer.

________________________________________________________________

Måling af eksponering

Fæcespartikler og midefragmenter hvirvles op, specielt under rengøring, støvsugning og anden aktivitet, men allerede efter 15 min. er koncentrationen i luften igen ganske lav modsat fx katteallergener, som holder sig svævende i timevis.
Fæcespartiklerne er i fugtig tilstand 10-40 µm i diameter, dvs. af samme størrelse som pollen. Men i tør tilstand er de kun kun 3-10 µm i diameter og dermed normalt luftbårne og lette at indånde.
Hele 20% af luftens husstøvmideallergen findes på partikler mindre end 10 µm, formentlig fragmenter af husstøvmider eller fæces som let når de store og små luftveje.

Der er tekniske og standardiseringsmæssige problemer ved måling af luftbårne støvmideallergener, og da den vigtigste allergeneksponering sker i sengemiljøet, anbefales måling af støv fra madras og rullemadras, når eksponeringen skal vurderes (2). Det kan dog være nødvendigt med supplerende målinger fra møbler eller gulvtæpper.
Støvprøven kan opsamles af patienten selv med en almindelig støvsuger i en støvsugerpose eller på et filter i et specielt mundstykke.
Prøven sendes til en mikroskopisk eller immunkemisk undersøgelse.
Måles husstøvmider, får man hurtigere et indtryk af ændringer i populationen, mens allergenbestemmelserne i højere grad beskriver den aktuelle belastning. Der er rimelig overensstemmelse mellem analyse-resultaterne.

Husstøvmiderne udskiller guanin i deres fæces, og der er udviklet en metode, hvor man selv kan sætte en præparationsvæske til sin støvprøve og ud fra et efterfølgende farveskift på en teststrimmel aflæse guaninindholdet i prøven.
Metoden er relativt grov og har derfor ikke vundet indpas i Danmark, men prisen er lavere, og analysen kunne formentlig med fordel anvendes til at følge effekten af saneringstiltag.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Klinisk betydning
Husstøvmiderne fungerer som allergenkilde, men har herudover ingen klinisk betydning. Allergien viser sig som snue, øjenkløe eller astma. Husstøvmidernes rolle ved astmaeksem har været omdiskuteret (1) – selv om en del eksempatienter reagerer positivt over for husstøvmideekstrakt ved priktest og/eller ved lappeprøver. Mange af disse patienter har formentlig en reel allergi, og der er da også rapporteret om effekt af mideallergentætte madrasbetræk i denne gruppe.

__________________________________________________________________

Hyppigheden af husstøvmideallergi er stigende.
I 1981 fandt man blandt danske patienter henvist til allergiundersøgelse 16%. En undersøgelse i 1992 har vist, at hele 14% i den voksne danske befolkning nu har positiv hudtest for husstøvmide.
Husstøvmideallergikere har ofte allergiske senreaktioner, så der optræder kroniske symptomer, selv om allergenekspositionen kun finder sted en del af døgnet. Diagnosen husstøvmideallergi er derfor svær at stille ud fra sygehistorien alene.

Husstøvmidernes sæsonvariation kan afspejles i symptomerne, men ofte er der dog gener hele året.
Selv om det anses for karakteristisk, at husstøvmideallergikere har symptomforværring, når der gøres rent indendørs, og samtidig har færre gener udendørs, kan mindre end 50% bekræfte dette.
Har man derfor hos en patient påvist en sensibilisering for husstøvmider, er en måling af husstøvmide- eller husstøvmide-allergenkoncentrationen nødvendig til afgørelse af den kliniske relevans og dermed behovet for miljøændringer.

__________________________________________________________________

Rengøring
Vask, selv med koldt vand, fjerner 90% af husstøvmideallergenerne, mens der skal mindst 55-60ºC varmt vand til at dræbe miderne.

Et billede, der indeholder apparat, hvidevarer, tørretumbler, hvid

Automatisk genereret beskrivelse

Også rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner kun i vekslende grad allergenerne, mens autoklavering af f. eks. tæpper, ud over at slå miderne ihjel vil ødelægge allergenerne og gøre tæpper mindre egnede til husstøvmidevækst.
Grundig støvsugning af madrasser, som ellers blot har været almindeligt rengjort, kan midlertidigt nedsætte allergenkoncentrationen i en støvprøve til det halve, men herefter er det svært at reducere yderligere.

Mideallergenerne har en partikelstørrelse, så de kan passere et almindeligt støvsugerfilter, og en effektiv opsamling kræver filtre med en mindre porestørrelse, såkaldte HEPA-filtre.
Uanset filter- og støvsugertype vil aktivitet og udblæsningsluft i forbindelse med støvsugning øge koncentrationen af husstøvmideallergen i luften væsentligt.
Grundig udluftning under og efter støvsugningen er derfor vigtigere end valg af apparatur.

__________________________________________________________________

Fugtreduktion
Lav luftfugtighed er altafgørende for en nedsættelse af husstøvmidevæksten (1, 5).
Fugtreduktionen kan ske såvel ved begrænsning af den indendørs fugtproduktion som ved en fjernelse af tilstedeværende fugt. Vigtigst her er varme og en tilstrækkelig god ventilation, specielt i soverum.
Et luftskifte på mindre end 0,2 gang i timen giver en betydelig risiko for husstøvmidevækst, mens mider og mideallergener kun ses i begrænset omfang i soverum, hvor luften udskiftes hyppigere end 0,5 gang i timen.

Ved flytning til nye velisolerede boliger med ventilationsanlæg har man i Danmark kunnet nedsætte husstøvmide koncentrationen væsentligt i såvel madras- som i gulvstøv, men selv under sådanne optimale forhold lykkedes det kun i mindre end 50% af madrasserne at bringe koncentrationen under de 100 husstøvmider/g (10).

I et tilsvarende nyligt engelsk studie kunne ventilationsanlæggene reducere fugtigheden, men ikke tilstrækkeligt til at nedsætte mide- eller mideallergenkoncentrationen.
Airconditionanlæg, der jo nedsætter luftens vandindhold, reducerer allergenkoncentrationen i sommermånederne, og elektriske affugtere i soverum kan i fugtigt klima reducere høje allergenkoncentrationer lokalt, men deres støjniveau har hidtil forhindret en større anvendelse.
Hvis affugteren placeres andre steder i hjemmet, er den ligesom kemiske fugtfjernere uden effekt.

Elektriske varmetæpper, der holdes tændt om dagen, kan reducere husstøvmidekoncentrationen med ca. 50%. Selv om der ikke foreligger systematiske undersøgelser heraf, vil det være logisk at anbefale en grundig luftning af sengetøj og madras efter brug, så den mængde fugt, der er tilført, hurtigt fjernes og temperaturen reduceres.

__________________________________________________________________

Ekspositionen i nyfødthedsperioden synes at spille en særlig vigtig rolle.
Den bestyrkes af, at personer født om efteråret har en ca. 50% øget risiko for udvikling af husstøvmideallergi.
Allergenkoncentrationer over 2-10 mg/g støv er fundet relevante (1).
Værdierne svarer til 100-500 husstøvmider/g støv. De 2 mg/g er anført som nedre grænse for sensibilisering, mens 10 mg/g beskrives at kunne give symptomer hos sensibiliserede.

___________________________________________________________________

Den atopiske disposition synes at påvirke risikoniveauet ganske væsentligt.
Sammenlignes husstøvmideallergiudvikling hos børn med og uden anden allergi, er en 40 gange mindre husstøvmideeks-positionen tilstrækkelig i den første gruppe.
Nyere undersøgelser tyder nu på, at også meget lave værdier, helt ned under 16 ng/g, kan sensibilisere børn (7).

___________________________________________________________________

Midereduktion
Mange tiltag har været forsøgt og en del har haft en vis succes, men sædvanligvis kræves der en ganske betydelig allergenreduktion, før der ses klinisk effekt (8), og enkle og 100% sikre metoder er endnu ikke udviklet.
Man kan koncentreret sig om nedenstående områder med speciel vægt på sengemiljøet.

___________________________________________________________________

Miderne trives på alle slags madrasser, selv vandmadrasser, hvis temperatur og fugtforhold i øvrigt tillader det.
Rullemadrasser synes dog at virke begrænsende, formentlig fordi de kan vaskes (9).

___________________________________________________________________

Mange patienter har i tidligere tider fået påvist allergi for fjer og herefter undgået dundyner.
Det har vist sig, at testekstrakterne ofte var kontamineret med husstøvmideallergen, og regulær fjerallergi er yderst sjælden.
Ældre dun- og fjerdyner kan indeholde store husstøvmidemængder ligesom dyner/puder af syntetisk materiale.
Det afgørende er, at dynen og puden ligesom rullemadrassen vaskes ved 60ºC.
Der er ikke studier af, hvor hyppigt en sådan vask er nødvendigt, men vask af rullemadras og pude med et par måneders mellemrum og dynevask et par gange årligt skønnes tilstrækkeligt, hvis madrassen holdes husstøvmidefri.

___________________________________________________________________

Væg-til-væg gulvtæpper er næsten altid ensbetydende med husstøvmidevækst.
Har indeklimaet muliggjort midevækst i en madras, vil et fast gulvtæppe i samme rum også indeholde allergen.
Selv om energisk støvsugning kan nedsætte allergenmængden, vil det ikke være tilstrækkeligt.

___________________________________________________________________

Temperaturregulering
Autoklavering eller blot opvarmning til 51ºC i seks timer vil dræbe husstøvmiderne, mens en dybfrysning ved –18ºC skal vare i to døgn, før der ses en tilsvarende virkning.
Den effekt på midevæksten, man kan opnå ved i en almindelig bolig alene at regulere rumtemperaturen, er sandsynligvis begrænset.
Kombineres imidlertid opvarmning med ventilation i vintermånederne, vil den relative fugtighed kunne holdes lav med høj reduktion af midepopulationen til følge.

___________________________________________________________________

Konklusion
Husstøvmider er kvantitativt vores væsentligste indendørs allergenkilde og optræder i de højeste koncentrationer om efteråret. Allergenerne kan holde sig i årevis.
I Danmark er 14% sensibiliserede, men ikke alle har kliniske symptomer.
Hos mere end 50% er mængden af husstøvmideallergen i sengemiljøet større end 2mg/g, dvs. tilstrækkeligt til at kunne give allergi. Husstøvmidereducerende boligvaner suppleret vil virke allergiforebyggende og synes rimelige som led i en almindelig hensigtsmæssig levevis; ikke mindst ved en indsats i nyfødthedsperioden vil risikoen for husstøvmideallergi – også senere i livet – kunne nedsættes.

Lav luftfugtighed (under 45%) i vintermånederne er den vigtigste husstøvmidebegrænsende faktor.
Den kan opnås ved ventilation og samtidig opvarmning i alle rum.
Vask af sengetøj, inklusive dyne, pude og rullemadras ved temperatur over 55°C, dræber husstøvmiderne og fjerner allergener.

Brug af allergentæt betræk er vist at give op til 47% færre hospitalsindlæggelser grundet husstøvmideallergi end ingen brug af allergentær betræk.
Hyposensibilisering kan tilbydes ved rhinitis og ved moderat asthma, hvor sanering ikke kan foretages tilstrækkelig effektivt

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Referencer:

Holger Mosbech, Allergy to house dust mites.Ugeskr Læger 1999; 161: 414-8.
Platts-Mills TAE, Wayne RT, Aalberse RC, Vervloet D, Chapman MD. Dust mite allergens and asthma: Report of a second international workshop. J Allergy Clin Immunol 1992; 89: 1046-60.
Dansk Selskab for Allergologi: Husstøvmider og allergi. København: Dansk Selskab for Allergologi, 1990.
Harving H, Johnsen CR, Halken S, Mosbech H, Taudorf E. Allergi og indeklima. København: Dansk Selskab for Allergologi, 1997.
Sundell J, Wickman M, Pershagen G, Nordvall SL. Ventilation in homes infested by house-dust mites. Allergy 1995; 50: 106-12.
Korsgaard J. House-dust mites and absolute indoor humidity. Allergy 1983; 38: 85-92.
Harving H, Korsgaard J, Dahl R. House-dust mites and associated environmental conditions in Danish homes. Allergy 1993; 48: 106-9.
Warner AM, Bj”rksten B, Munir AK, M”ller C, Schou C, Kjellman NI. Childhood asthma and exposure to indoor allergens:
low mite levels are associated with sensitivity. Pediatr Allergy Immunol 1996; 7: 61-7.
Marks GB, Tovey ER, Green W, Shearer M, Salome CM, Woolcock AJ. The effect of changes in house dust mite allergen exposure on the severity of asthma. Clin Exp Allergy 1995; 25: 114-8.
Mosbech H, Jensen A, Heinig JH, Schou C. House dust mite allergens on different types of mattresses. Clin Exp Allergy 1991; 21: 351-5.
Harving H, Korsgaard J, Dahl R. House-dust mite exposure reduction in specially designed, mechanically ventilated 'healthy' homes. Allergy 1994; 49: 713-8.
Wickman M. Prevention and nonpharmacologic treatment of mite allergy. Allergy 1997; 52: 369-73.
AbramsonMJ, Puy RM, Weiner JM. Is allergen immunotherapy effective in asthma? Am J Respir Crit Care Med 1995; 151: 969-74.
Olsen OT, Larsen KR, Jacobsen L, Svendsen UGS. A 1-year, placebo-controlled, doubble-blind house-dust-mite immunotherapy study in asthmatic adults. Allergy 1997; 52: 853-9.
Pichler CE, Marquardsen A, Sparholt S, Løwenstein H, Bircher A, Bischof M, et al. Specific immunotherapy with Dermatophagoides pteronyssinus and D. farinae results in decreased bronchial hyperreactivity. Allergy 1997; 52: 274-83.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________