AllerGuard har gennem mange år bevist sin effektivitet som beskyttelse mod de husstøvmide allergener som er i madrassen.
Og husstøvmider er så så udbredte i vores hjem, specielt i vores sengemiljøer, at der ikke er behov for at teste om du har dem. For det har du!
Husstøvmidernes afføring indeholder enzymer som kan være med til at udløse astma, eksem og allergiske reaktioner hos de personer som er disponeret. Disse reaktioner er meget ubehagelige, og er med til at man får en betydelig ringere livskvalitet med dårlig eller afbrudt søvn, vejrtrækningsproblemer, eksem, høfeber reaktioner som kløe i næse eller svælg og astma.
Og ud over en symtomfyldt og besværlig tilværelse er det også dyrt at have allergi over for husstøvmider. De der er berørte har væsentlige flere sygedage, afbud til skole og fritidsinteresser. Astmamedicinen og cremerne til eksem er ud over prisen i bedste fald besværlige at bruge og kan være med at stigmatisere især børn og unge, der kan være meget følsomme over for at være ‘anderledes’.
Effektiv allergenbeskyttelse, specielt i sovemiljøet, er en effektiv, miljøvenlig, medicinfri og helt naturlig måde at undgå disse besværligheder.
Udfordringen er at vide hvad ‘allergenbeskyttelse’ er og hvad der beskytter mod hvad!
At bremse husstøvmiden er ingen sag - det klarer tætvævet sengetøj i bomuld fint, da voksne mider er større end 100 µm. (1 µm = en my = 1/1.000 mm). Vask ved 60°C slår de fleste af miderne ihjel, men fjerner ikke allergenerne eller mange af de døde mider fra sengetøjet og madrassen!
Problemet ligger i midernes afføring, der i fugtig tilstand er ca. 10-40 µm, men som i tør tilstand bliver let og luftbåren og så små som 0,5 - 4 µm. Intet bomuldsstof eller f. eks. stoffer af sammenpressede fibre kan holde allergenerne tilbage - specielt ikke efter gentagne vask. Alle tests gennem de sidste 30-40 år viser, at kun stof i tætvævet mikrofiber kan klare opgaven - selv efter 50 x vask.
____________________________________________________________________________________________